An error occured
Prøv igen senere
Ingen søgeresultater
Ingen søgeresultater
Hos INVITA får du mulighed for at vælge dine greb til køkken, bad og garderobe i netop de materialer, du foretrækker. Vi tilbyder alt fra moderne greb, til de mere traditionelle og klassiske greb, så du kan vælge lige dét, der falder i din smag.
Et godt match mellem dine greb til låger og skuffer er essentielt i alle rum. Hos INVITA finder du et stort udvalg af greb til forskellige stilarter. Det betyder, at uanset hvilken stil du foretrækker, kan du finde de greb, der egner sig bedst til rummet – og du kan bruge vores greb til både dit køkken, badeværelse og din garderobe.
Når du skaber en sammenhæng mellem dit valg af greb til låger og skuffer, fuldender du din stil i hjemmet. Ved at vælge ens greb til flere forskellige rum, skaber du en behagelig synergi og symmetri i hjemmet.
Når du skal planlægge dit køkkenkøb, skal du overveje placeringen og størrelsen på dine greb. Det er vigtigt, at dine køkkengreb er let tilgængelige, idet du bruger dine greb flere gange dagligt. Du skal derfor sørge for at vælge en placering til dine køkkengreb, hvor dine hænder nemt finder grebet. En brugervenlig placering øger funktionaliteten i dit køkken, og gør det nemmere for dig at manøvre rundt under madlavningen.
Derudover er det vigtigt, at dine køkkengreb passer til lågens tyngde – store og solide greb er velegnede til tunge låger, mens mindre og lette låger matcher godt med mindre greb. Du skal huske at være opmærksom på, at dine køkkengreb ikke støder sammen, når du har dine låger og skuffer åbne på samme tid.
Det er vigtigt, at grebene føles behagelige i brug, da du dagligt kommer til at åbne og lukke skuffer og skabe. Sørg for at vælge greb, der ligger godt i hånden, og som passer til alle i husstanden. Overvej desuden størrelsen på grebene i forhold til skabene – store skuffer kan have brug for større og mere robuste greb for nem betjening.
Nogle greb kræver mere vedligeholdelse end andre. For eksempel kan greb i messing eller kobber patinere over tid, mens stålgreb kan tiltrække fedtede fingre, som kræver regelmæssig aftørring. Overvej, hvor meget vedligeholdelse du er villig til at påtage dig, og vælg et materiale, der passer til din hverdag.
Du kan hurtigt forny dit køkken ved at vælge nye greb til dine køkkenlåger og skuffer. Har du et traditionelt køkken, kan du vælge greb, der matcher køkkenets stil med detaljer, der passer til. Har du et moderne køkken, kan du med fordel vælge simple greb i et enkelt design, der fastholder de rene linjer. Uanset din stil, kan du finde inspiration til dit valg af greb i vores køkkengalleri.
Vælger du at friske dit køkken op med nye greb, skal du sikre dig, at de kan monteres i de nuværende huller. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at få råd og vejledning i din nærmeste INVITA-butik.